Plecto

Standarddato

Hvad er standarddatoen?

Når du opbygger formler i Plecto eller opretter notifikationer, fungerer standarddatoen som et referencepunkt, der fortæller Plecto, hvilke data der skal kigges på.

Standarddatoen afgør, hvilke data der vises på dashboard-widgets og i rapporter, konkurrencer, performanceaftaler, og hvilke registreringer der skal udløse notifikationerne – den spiller en rolle i baggrunden af enhver funktion, hvor der bruges formler.

Eksempel - Sådan fungerer standarddatoen

Der er to datofelter i din datakilde: Created date og Closed date.

Du oprettede 25 aftaler i sidste uge, men lukkede 10 af disse aftaler i dag. Nu opretter du en formel, der tæller antallet af aftaler, og tilføjer den til en widget med tidsperioden sat til I dag.

  • Hvis standarddatoen i din formel er Created date, vil du se 0 aftaler på widgetten, fordi du ikke har oprettet nogen aftaler i dag.

  • Hvis standarddatoen i din formel er Closed date, vil du se 10 aftaler, fordi du har lukket ti aftaler i dag.

Sådan ændrer du standarddatoen

Afhængigt af hvilke datakilder du arbejder med (integrationer eller manuelle datakilder), er der forskellige muligheder for at ændre indstillingerne for standarddatoen.

  • Integrationsdatakilder: Standarddatofeltet afhænger af dit system. Du kan ændre standarddatoen i datakildens indstillinger eller når du opretter en ny datakilde.

  • Manuelle datakilder: Standarddatoen er altid Created date, og det er ikke muligt at ændre den. En god løsning er at anvende en datomodifikator i din formel.

Brug datomodifikatorer i formler, hvis du ikke vil ændre standarddatofeltet i din datakilde. Modifikatoren vil overskrive standarddatofeltet og flytte formlens fokus, men kun i den pågældende formel.